Sådan bruger du pretesting, før du studerer

Hvad er pretesting?

Pretesting er at besvare spørgsmål om et emne, før du har studeret det. Du kigger på overskrifter, læringsmål eller en kort spørgsmålsliste, forsøger at svare fra hukommelsen og læser først derefter kapitlet, PDF-filen eller forelæsningsnoterne.

Det er en form for genkaldelsesøvelse, ikke et krav om, at gæt erstatter studier. En forskningsgennemgang rapporterer, at øvelse i genkaldelse kort efter indlæring kan bremse glemsel på tværs af forskellige materialer og rammer. Pretesting flytter et lille genkaldelsesforsøg til starten af sessionen og bruger derefter kilden som korrigerende feedback.

Hvorfor et mislykket første forsøg alligevel kan hjælpe

Studerende venter ofte, indtil de føler sig parate, før de tester sig selv. Den forsinkelse kan skjule det, der faktisk er ukendt. Et pretest gør det ukendte synligt før den første omhyggelige læsning.

Forskning i mislykket genkaldelse har fundet, at et mislykket forsøg, efterfulgt af den korrekte information, kan forbedre senere hukommelse for de punkter i eksperimentelle opgaver. Den nyttige ingrediens er forsøget plus det senere tjek, ikke gættet i sig selv. Hvis du opfinder et svar og aldrig sammenligner det med kilden, har du kun øvet en selvsikker fejl.

Det sekstrins pretesting-forløb

1. Vælg ét ulæst afsnit. Brug ét kapitelafsnit, et forelæsningsudkast eller en noteside. Et helt fag er for bredt at tjekke.
2. Skriv tre til fem spørgsmål. Foretræk prompts, der kræver forklaring: «Hvorfor sker det?», «Hvad er trinnene?» eller «Hvordan ville det ændre sig, hvis…?»
3. Svar fra hukommelsen først. Skriv eller sig et fuldt forsøg. Hvis intet falder dig ind, så notér et tomt svar i stedet for straks at åbne kilden.
4. Læs for at rette hullerne. Sammenlign hvert forsøg med det oprindelige materiale. Markér korrekte, manglende og unøjagtige pointer hver for sig.
5. Skriv de svage svar om. Lav en kort korrektion med dine egne ord. Indsæt ikke et poleret afsnit, som du kun genkender.
6. Gem spørgsmålene til senere. Behold de samme poster til en senere session. Pretesting skaber spørgsmålslisten; senere genkaldelse bruger den.

Et gennemarbejdet eksempel

Pretestet krævede ikke en perfekt score. Det afgjorde, hvad den første læsning skulle forklare. Næste session bør hente kollisionsfrekvens-idéen frem, ikke en længere version af «fordi det er mindre».

Pretesting, blurting og quizzer med ét spørgsmål ad gangen

Brug pretesting før den første omhyggelige læsning. Brug blurting, når du allerede har set stoffet og vil have et overblik over det, der mangler. Brug ét spørgsmål ad gangen, når du skal isolere én sammenhæng.

• Pretesting: bedst i starten af et nyt afsnit, når du vil have, at den første læsning rammer kendte huller.
• Blurting: bedst efter et første gennemløb, når du vil have et frit dump af hele emnet.
• Aktiv genkaldelse ét spørgsmål ad gangen: bedst, når én mekanisme bliver ved med at gå galt, eller når et dump er for rodet.

Metoderne kan kombineres. Et pretest skaber spørgsmål. En senere session med ét spørgsmål tester de svage poster. Et senere dump tjekker, om emnet stadig hænger sammen.

Almindelige fejl

• At læse først og så kalde det et pretest. Det er almindelig repetition, ikke pretesting.
• At bruge for mange spørgsmål. Tre til fem fokuserede poster slår en ulæst quiz med 40 spørgsmål.
• At stoppe efter at have gættet. Læringen sker, når du tjekker kilden og skriver missen om.
• At kopiere et genereret svar som korrektion. Skriv det rettede svar selv, når du har fundet evidensen.
• Aldrig at vende tilbage til de samme spørgsmål. Behold pretestposterne til en senere genkaldelsessession.

Sådan bruger du en app til pretesting

En app er nyttig, når den mindsker forberedelsen, ikke når den svarer for dig. Feynman AI kan omdanne PDF-filer, noter, forelæsninger og videoer til quizspørgsmål. Start med én ulæst kilde, bed om et lille sæt forklaringsspørgsmål, forsøg at svare, før du afslører støttemateriale, og verificér genereret indhold op imod den kilde.

Vil du have en tidsstruktur, så brug den gratis planlægger til studiesessioner med aktiv genkaldelse. Til et fuldt dump efter den første læsning, se blurting-metoden. Til en strammere løkke, se hvordan du studerer ét spørgsmål ad gangen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er pretesting i studier?

Pretesting (forhåndstest) betyder at besvare spørgsmål om et emne, før du har studeret det. Du forsøger at svare fra hukommelsen og læser derefter kilden for at rette hullerne.

Virker pretesting, hvis jeg svarer forkert?

Et mislykket første forsøg kan stadig hjælpe senere indlæring af de punkter i eksperimentelle rammer. Den nyttige rækkefølge er forsøg, derefter tjek af den oprindelige kilde. Stop ikke efter at have gættet.

Hvor mange pretestspørgsmål bør jeg bruge?

Brug et lille sæt, ofte tre til fem spørgsmål til ét afsnit. Et langt pretest bliver endnu en ulæst quiz. Del et stort kapitel op i mindre, afgrænsede afsnit.

Kan Feynman AI oprette pretestspørgsmål ud fra mit materiale?

Feynman AI kan omdanne PDF-filer, noter, forelæsninger og videoer til quizspørgsmål. Brug de spørgsmål som pretest, før du læser, og tjek derefter genererede poster op imod den oprindelige kilde.

Forskningskilder

• Mislykkede genkaldelsesforsøg styrker senere læring
• Øvelse i genkaldelse letter læring (gennemgang)
• Testforstærket læring
• Genkaldelsesøvelse sammenlignet med elaborativt studium

Relaterede vejledninger